-Rankad nr 1 i världen, danska 49er-bröderna slutar!

Emil och Simon Toft från Danmark, rankade nr ett i världen, med VM och EM brons från 2011 tar timeout med ett halvår till OS. I ett blogginlägg på dansk seljunion förklarar de att glädjen med seglingen försvann när satningen blev proffisionell. För att lyckas med sin segling prioriteraterades vardagliga och sociala saker bort, vilket nu alltså blev för mycket och bröderna lägger elitkarrären på hyllan. SeglingsDanmark är chockade. 

Här är deras blogginlägg:

For hver gang spileren blafrer rykker det voldsomt i riggen, men vi er ligeglade. Der mangler kun få bådslængder. Spileren pisker vildt frem og tilbage. Vi passerer målstregen. Tager dybe indåndinger. Kroppen bliver helt slap. Ryster næsten lidt. Sekundet efter kigger man ind i øjnene på et menneske man har kæmpet sammen med i 10 år og siger: ”Vi gjorde det sgu”!

Knap et år tidligere står vi på en havn i Cadiz. Udåndingsluften er tydelig i den kolde morgenluft. Vi har et mål og en plan for hvordan det skal lykkes. Vi er mødt lidt tidligere end de andre denne morgen. Der er meget vi skal nå. Vi taler ikke meget sammen. Vi er koncentrerede om at klargøre båden, selvom det meste er rutinearbejde. Det skal bare overståes. Tankerne vandrer. 

Vi tænker på dengang det hele startede. Det var en simpel tilværelse drevet af drømmen om at opleve verden med sin jolle på slæb og helst fylde pokalskabet undervejs. Det krævede ikke andet end en 49er der kunne flyde, en mast og et sæt sejl. Resten kunne klares med gaffatape og epoxy. Hver eneste gang vi tog vores jolle med i bagagen kom vi hjem med endnu et eventyr til samlingen og oplevelser som vores kammerater kun kunne drømme om.

Drømmen var ikke nok. Vi var fra starten ambitiøse og gjorde hvad vi kunne for at indfri de forventninger vi havde til os selv. Vi ville nå toppen af international sejlsport. Vi ville bevise overfor os selv at vi var i stand til at opnå de sværeste mål tilgængelige, og vi kiggede hinanden i øjnene og blev enige om at intet skulle hindre os i det. Det startede en proces hvor hvert eneste forslag til forbedring blev afprøvet. Der var ingen unødvendige diskussioner om hvorvidt noget kunne lade sig gøre eller ej. Vi prøvede os frem. Vi lærte hurtigt. Vi begyndte at vinde sejladser. Vi holdt op med at have det sjovt!

Da vi tilsidesatte alt andet for at opnå succes i kapsejlads, tilsidesatte vi også mange af de ting der var en del af drømmen til at begynde med. For at opnå den optimale fysiske restitution samt undgå sygdom nedprioriterede vi mange af de aktiviteter vi ellers nyder at lave, både når vi rejser og er hjemme. For at undgå madforgiftning gik vi ikke længere ud for at spise. For at bevare det mentale overskud søgte vi væk fra sammenhænge, hvor vi skulle præstere socialt. Det blev en en-dimensionel og professionel tilværelse som vi ikke trivedes med, men vi ved at det er det der skal til, for at vi skal kunne præstere.

I erkendelse af det, har vi besluttet at indstille karrieren som elitesejlere. Det var nogle vilde ord at sige til vores sejlerkammerater og det er nogle vilde ord at skrive nu. I den tid vi brugte på at træffe beslutningen har vores hoveder kørt som en udgave af Mads og Monopolet i døgndrift.  Susanne Bjerrehus støtter os og synes, at vi skal følge vores hjerter. Flemming Østergaard er derimod rasende. Han mener kun det er OL guld der tæller. Hella Joof er meget i tvivl – hun vil egentlig helst bare synge en sang!

Når alt kommer til alt handler det om at man investerer sig selv i noget man elsker at lave. Hvad det nøjagtigt er, må man gå på jagt for at finde ud af. Der er livet en rejse. Vi har bare lært at vi ikke bliver lykkelige som elitesejlere. Vi tager utroligt meget med fra sporten. Vi har lært meget om os selv og om hvordan vi fungerer som mennesker. Vi vil altid kunne kigge hinanden i øjnene og vide, at hvad end vi vil forsøge at opnå her i tilværelsen, er tilgængeligt!

Vi glæder os i øvrigt meget til at følge med fra sidelinien.



Peace

Simon og Emil

Top